Tankerne bag møbeldesignet
Derudover insisterer jeg på, at mine møbler produceres af dygtige møbelsnedkere på et dansk møbelsnedkeri – og ikke af en dansk møbelproducent med udførende datterselskaber i Østeuropa eller Østen, hvilket anvendes i stor stil til produktion af danske designmøbler.
Jeg tror på, at møbler - produceret af danske snedkerhåndværkere på dansk grund og designet med et tidløst udtryk - sikrer høj kvalitet og lang produktlevetid - og dermed bidrager positivt til en bevægelse væk fra den lineære til den cirkulære økonomi."
Alle møbler fra Trædition er designet af Peter Jørgensen, som er selvlært møbeldesigner med dyb håndværks- og produktionsmæssig indsigt fra sin families møbelfabrik, som kan føres tilbage til Peters farfar, møbelsnedker Aksel Jørgensen. Læs mere her.
Peter Jørgensens møbeldesign kan beskrives bedst med udtrykket ”detaljeret enkelthed”. Bag møblernes enkle og elegante udtryk gemmer der sig gennemtænkte detaljer, som giver møblerne et unik udtryk og en unik funktionalitet.
Inspirationen til linjerne i møblerne kommer fra Kai Kristiansen, som i mange årtier arbejdede tæt sammen med Peters farfar og far, læs mere her. Kai Kristiansens designmantra er at designe funktionelle møbler, som har et enkelt og elegant udtryk, og som samtidig er egnede til masseproduktion. Sisse Bro har netop derfor navngivet sin bog fra 2022 om Kai Kristiansen: ”Kai Kristiansen – An industrious designer”.
En idé til et nyt møbel kan ofte være længe undervejs. Peter forklarer: ”Typisk inspireres jeg af en lækker detalje i noget eksisterende arkitektur eller design, som så ligger og rumsterer i mit hoved i længere tid. Detaljen kan så bidrage til tanken om et konceptuelt møbel, når jeg ser et hul i markedet for et alternativ bud på et møbel, hvor detaljen kan bidrage med ny funktionalitet eller et nyt designudtryk.
Peter Jørgensens første design var sofabordene, PJ1 og PJ2. Valget af den hexagonale form begrunder Peter med et ønske om at bryde med boligens typisk firkantede og cirkulære former. Bordet har en hexagonal form med interne vinkler på 120 grader. 120 graders vinklen går igen i bordkantens skrå underkant, benets vinkel og sprossens vinkel under bordet. De mange vinkler kommer tydeligt til udtryk i mødet mellem sol og skygge.
Endetræet i de tre bordben er synligt og udgør et centralt element i bordets udtryk. I endetræet ses træets årringe, som fortæller en historie om træets vækstvilkår og alder. Brugen af linoleumsbordpladen i lækre farver giver de massive kantlister og resten af bordet et let og elegant udtryk.
Siden har Peter Jørgensen arbejdet med den hexagonale form med introduktion af de multifunktionelle sideborde med opbevaringsrum, PJ3 og PJ4, som kan anvendes i mange af boligens rum.
Senest har Peter Jørgensen introduceret de elegante hattehylder, PJ5 og PJ6, som kan holde styr på rigtig mange jakker, frakker, tasker m.m. i boligens gang eller entré.