Inspirationen fra Kai Kristiansen
Kai Kristiansen (f. 1929) blev uddannet som møbelsnedker i 1948. To år senere blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor han studerede under Kaare Klint indtil 1952.
I 1954 åbnede han sin egen tegnestue, og han har sidenhen arbejdet med en lang række kendte producenter som Aksel Kjærsgaard, Fritz Hansen, Magnus Olsen, Schou Andersen, Feldballe Møbelfabrik og Vildbjerg Møbelfabrik.
Kai Kristiansens design er international anerkendt for sine modernistiske rene linjer og gennemtænkte detaljer.
Kai Kristiansen indledte sit samarbejde med Vildbjerg Møbelfabrik og min farfar, møbelsnedker Aksel Jørgensen, i 1955. Et samarbejde, som senere fortsatte med min far, Niels Ove Jørgensen. Billedet til højre er fra ca. 1965 med en ung Kai til venstre sammen med sin hustru, Edith, og Aksel yderst til højre.
Kai Kristiansen udtaler om samarbejdet med Vildbjerg Møbelfabrik i bogen “Kai Kristiansen – an industrious designer” af Sisse Bro, 2022: “Both Aksel Jørgensen and his son Niels Ove were excellent partners because they were curious and constantly willing to develop new products, not afraid of experimenting and trying out things. I really enjoyed all the development work we did together. As a designer that is optimal conditions for me it was at least. I never heard Vildbjerg say no once.”
Nedenfor er en vist en række af de møbler, som Kai Kristiansen og Vildbjerg Møbelfabrik udviklede og producerede