Dette sofabord fås i to størrelser og kan anvendes som enkeltstående borde eller som et par.
Bordet er lavet i massive træsorter, og du kan vælge mellem eg og oregon pine. I forhold til bordpladen i linoleum kan du vælge mellem forskellige lækre farver.
Det hexagon-formede sofabord ændrer udtryk ud fra din position i forhold til bordet og tager dermed en skulpturel position i rummet. De vinklede bordrammer og ben skaber desuden et spændende spil mellem lys og skygge. Den hexagonale form er valgt som en bevidst kontrast til boligrummets typisk runde og firkantede objekter.
Designet af Peter Jørgensen i 2019